STÆVNETØJET SKAL PUDSES AF…

STÆVNETØJET SKAL PUDSES AF…

9. juli 2023 Af birchgaarden

Nu skal stævnetøjet pudses af, da den står på et lille aftenstævne her i ugens løb. Jeg har endelig fundet modet frem efter mine to gode ture på Poseidon til D4 Horseshow og,derfor har jeg fundet stævnetøjet frem og melder klar til stævne på min hoppe Athene.

Og det er altid med lidt forbehold når vi skal udenbys, enten er opvarmningen helt hen i vejret og hun leverer to gode ture, det kan også være omvendt 🤦‍♀️ Men det er jeg vant til. Vi har faktisk ikke rigtigt være udenbys til stævne siden august, sidste år, hvor vi blev samlet nr 3 i den Cup vi deltog i og det er samme sted, vi skal til stævne her i løbet af ugen…

Nu lægger vi stille og rolig ud, vi har øvet de højere programmer i klassen, men nu starter vi med dem vi kender og så tager vi det stille og roligt. Vi forventer ingen ting, vi er 3 ryttere, som alle skal ride de to klasser, så det er meget godt. Jeg forventer ingen placering , men har da alligevel nogle mål, med procenter, da jeg laver altid en lidt intern konkurrence med mig selv.

Så jeg glæder mig til at få pudset stævne af, flette og shine hende lidt op, så hun kan tage sig pæn ud for dommeren, og så tror jeg, vi måske skal til at arbejde lidt videre med de der dressurklasser, så vi kan komme tilbage på stævnepladsen og “ danse vores dans sammen” .

Ønsker jer alle en god søndag i det danske sommerland🌞