Med tålmodighed kommer man lang, og det må siges, at det har der været behov for hos min Frederiksborg hoppe, Ursula af Falen.

Jeg købte hende i april 2022, hvor hun stod hos en, som skulle sælge hende for ejer. Jeg vidste med det samme, at Ursula bare skulle med mig hjem til Sjælland, selvom fremvisningen af hende ikke gik helt efter planen. Men et et eller andet sagde mig noget andet, hvor mange andre måske vil have sprunget fra…

De første mange dage gik med, at vise Ursula, at her slapper vi af, ingen tager din mad, og man stopper og går, når dem, som går med en, gør det, samt når ens boks dør bliver åbnet betyder ikke, at man skal fare ud… Ursula er blevet så meget bedre med alt det.

Hun havde ikke været mange dage hos mig, før hun blev bedækket med min hingst og som sagt, sidste år blev hun så mor…

I alt den tid har vi faktisk ikke lavet det helt vilde med hende, da hun ligesom skulle falde rigtigt til og finde en ro, hun kunne forholde sig til. De få gange vi har prøvet, at longer hende, har hun nærmest angrebet en og løbet i mod en…

Men det skulle være løgn, så vi er så sagt, startet i starten af dette år, med at longere hende stille og rolig, bare det at få en volte i skridt uden bakken eller bukspring, eller pludselige træk i en, var målet. Siden hen har vi lagt lidt mere på og selvfølgelig kan Ursula stadig få de “nykker” og så bakke. men med tålmodighed kommer man lang og i dag longeret min mor hende over to bomme på jorden.. Først galopperet hun afsted og lavede nærmest kænguruhop over, men efter lidt ro på damen, fangede hun den og fik nogle rigtige gode skridt og trav ture over dem..

Men vi har også lært, at vi ikke skal presse hende, så slår hun fra, så vi arbejder lidt i hendes tempo og humør. Det vigtigst er at vinde hendes tillid og give hende en lille tro på sig selv, hvis man kan sige sådan.
Ursula er et stort nussehoved, men er blevet bedre til, ikke at angribe en, når hun spiser… Hun har virkelig været en kælling og har bidt både mig og min mor, fordi vi stod, hvor hun spiste sit foder. Men det respektere vi nu og hun respekter, at vi gerne må være om hende, når man spiser.

Mænd, er simpelhen NO Go, vi ved ikke om hun har haft en dårlig oplevelse med en mand, men i starten angreb og gør det stadig med mænd, hvis de kommer for nær hende og især i hendes boks. Min far acceptere hun nu, men det har også taget næsten 2 år nu. Smeden er hun også begyndt at acceptere.
Men Ursula er alligevel verden sødeste hest og vi holder alle af hende og hendes særheder, nu vi har lært dem at kende…

Vi har endvidere nogle fremadrettet planer med Ursula, som vi håber vi kan arbejde videre med og udvikling fremadrettet. Det kræver bare tålmodighed og vi har overhovedet ikke travlt.

Flere har sagt, hvorfor har du købt sådan en hest?? Men noget sagde mig bare den dag, at Ursula skulle med mig hjem og så tager vi den derfra. Hun er kåret godt. Hun har leveret verden bedst føl, sidste år i april, men er ikke i fol i år, da vi har valgt, at arbejde med hende i stedet for og vi har hellere ikke behov for flere føl lige nu…

Så med denne her lille solskin historie vil jeg bare sige, at selvom man måske tænke, fuck, det her fortryder jeg og selv på de hårdeste dage, med sådan en hest, som Ursula, så de små sejre det hele værd Og vi elsker hende alle sammen.