Det tænker jeg tit over, hvis der var en eksemen indenfor hesteverden, i hvornår du er færdig kyndig som HESTEEJER og kan håndtere hesten til et stort 12 – tal og ligesom få et kørekort, at nu må du få hest(e), vil jeg så have fået dette bevis i dag….
Hesten er jo et levende væsen, og vi opdager/uddanner jo ikke vores heste ens og det skal der heldigvis også være plads til. Men nogle gange føler man måske, man fejler omkring håndteringen, ridningen eller opdragelsen af ens hest i forhold hvad andre gør og kan..

Vi har vidt forskellige heste herhjemme, med vist forskellige temperament og heldigvis for det, kan man sige…. Og hver dag er ikke ens… som regel går de fleste dage i ugen /måneden uden ret store problemer, men nogle gange er det næsten også sådan, at begynder de først, så kommer de væltende…..

Min mor for eksempel har måske været i den her verden ca 9 år, og hun var temmelig grøn i faget; Heste, ja – hun var nærmeste bange for hesten. Men da hun nu har fanget interesseren i at have heste omkring i hverdagen, det er hende, der største delen af dagen håndtere dem, og nogle gange kan hun være fustret og ked, hvis det en periode er gået dårlig, da hun så pålægger sig ansvaret. Jeg har siddet på en hest fra jeg ikke engang næsten var 2 år, og har prøvet en del i hesteverden og nogle gange fungere det bare heller ikke for mig….🤷‍♀️
Men jeg har gengæld og nærmeste “kastet” min mor ud i nogle situationer, hvor hun ikke har haft noget valg… Inden vi flyttet på egen gård, og kun havde 2 heste, stod vi opstaldet og der lærte min mor, på den lidt hårde måde, at trække en hest, hente hesten ind fra fold, strigle, læsse i trailer, samt longering og arbejde med hestene fra jorden af.

Nu har vi så fået vores første føl, og han bliver trukket frem og tilbage hver dag, da det jo er min mor, der har dem i hverdagen, da vi andre arbejder. Min mor går med hoppe og føl ud hver morgen og kan føle sig temmelig fustret, hvis følle lige laver ballade, og hun har ingen læremester her… Hun har sin egen måde, med at går man pænt, er det en belønning i sig selv, og længere torv, men laver vi ballade, så “prøver” hun at stoppe op, for styr på situation, med at “sætte” ham på plads og så videre…. Nogle gange beder, hun mig fortælle og rette hende i de forskellige situationer med hestene/føllet..

Hun er en stædig rad, og jeg tager hatten af for hende….

Så tilbage til mit spørgsmål; Hvornår er vi egentlig færdig uddannet i at have hest, ALDRIG TROR JEG… da hesten er et levende væsen og du kan aldrig sige, hvornår du er klar , forberedt og kan håndteret hesten til UG….
Som man siger “ Man lærer så længe man lever”