VI DANSER STADIG PÅ SKYEN…

VI DANSER STADIG PÅ SKYEN…

14. juli 2023 1 Af birchgaarden

VI fik jo pudset stævne tøjet og tog til et lille aftenstævne her i onsdag , mig og Athene. Som sagt er det et år siden vi var samme sted til stævne, hvor vi deltog i deres cup og fik samlet en 3. Plads, siden har vi ikke været ude og vise flaget….

Men i onsdag skulle det så være… Vi skulle først på 20:58 og opvarmningen foregik på en springbane, da den ene dressurbane var nedlagt af vand efter rigtigt meget regn om formiddagen☔️😬 Så jeg følte ikke rigtigt jeg kunne få Athene rigtigt varmet op og åbenbart, var der de spring på banen, der spiser heste…..🤦‍♀️🤣 så det lidt Bob Bob med den opvarmning … så vi gik ind og tog også LA1, som en form for opvarmning, og vi fik 65.556 %, jeg var ikke helt tilfreds, da jeg følte hun ikke rigtigt hørte efter, og “gloede” alle steder…

Men så fik vi varmet op på en bane inden det blev vores tur til en LA2 og der må jeg så sige, at trods lidt små kiks og at rytteren skal sidde mere ret op, JA – så havde vi simpelhen fundet melodien og dansende os til en samlet 2 plads med hele 68.621 %

Hold op, hvor jeg var stolt af Mullepigen, og ikke nok med det, så fik jeg flotte ord fra dommeren og det har jeg hellere aldrig prøvet før, SÅ JEG MÅTTE FÆLDE EN TÅRE af glæde… 🥲

SÅ nu er stævnetøjet fundet frem, men vi tager det stille og rolig, vi skal lige finde os “den” rigtige underviser, der kan hjælpe os videre… og vi har lige lidt travlt med lidt andre hesteting i kulissen, så tænker fra slut august, begynder mig og Mullepigen med underviser og på at arbejde os videre i klasserne…💪💪